Alt det, du ikke vidste om kolesterol


Kolesterol er ikke bare kolesterol. I mange år har vi fået at vide, at et for højt kolesteroltal kan lede til hjertekarsygdomme, og æg, bøffer og andre fødevarer er blevet udpeget som de store syndere i kampen mod kolesterol. Men er det nu også sådan? Vi har bedt læge og sundhedsrådgiver Pia Norup give os en lektion i kolesterolens verden.


Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et meget vigtigt fedtstof, som findes naturligt i kroppen og har to hovedfunktioner:

  1. Kolesterol indgår som komponent i alle cellevægge i dyr og mennesker og sikrer cellens bevægelighed og struktur
  2. Kolesterol danner forstadie i produktionen af mange af kroppens hormoner, galde og D-vitamin

Langt det meste af kroppens kolesterol er dannet i leveren. Man får også kolesterol tilført via kosten, men ny forskning sår tvivl om de gængse opfattelser af, hvad i kosten der øger kolesteroltallet. Det viser sig nemlig, at det farlige i kosten i højere grad er sukker og simple kulhydrater, end det er fedtstoffer - hvis fedtstofferne vel at mærke er de sunde af slagsen (se vores artikel om fedt her).

 

Kolesterol og hjertekarsygdom

En risikomarkør (eller blot markør) for en given sygdom er et slags varsel omkring, at en sygdom kan opstå pga. dette eller hint. En god risikomarkør har en meget høj sammenhæng med sygdommen og er god til både at fange dem, der er i risiko for at udvikle sygdommen, og ”frikende” dem, der med stor sandsynlighed ikke bliver syge. Forhøjet kolesterol i blodet er en markør for sygdom. Dvs., at der er en sammenhæng mellem forhøjet kolesterol og forekomsten af hjertekarsygdom.

Kolesterol-koncentrationen måles som standard, da det anses for at være en god risikomarkør for hjertekarsygdom. Kolesterol kan ophobes i karvæggen (puls- og blodårer) og blive til fedtaflejringer, medføre karfortykkelse og med tiden lave karforsnævring og i sidste ende blodpropper.

Men ér kolesterol en god markør for hjertekarsygdom? Svaret er, at kolesterol ikke er en særlig præcis markør. Der er langt mere præcise og stærke markører og forhold, som vi ikke normalt måler som standard. Det har vi dog muligheden for på Capio CFR i form af ”Comprehensive Cardiovascular Risk Profile” (True Health), hvor vi ser på et bredt spekter af risikomarkører for hjertekarsygdom. Mere om dette nedenfor – først skal vi se nærmere på kolesterolen.

 

Der er forskel på kolesterol

Kolesterol måles typisk som koncentrationen af den totale mængde kolesterol i blodet samt koncentrationen af undergrupperne af kolesterol, LDL (Low Density Lipoproteins) og HDL (High Density Lipoproteins). Der findes desuden VLDL (Very Low Density Lipoproteins).

LDL og VLDL er de ’skadelige’ kolesteroler. De er kendt for at være såkaldt atherogene markører – risikofaktorer som kan forårsage atherosclerose, på dansk åreforkalkning. LDL er den største synder, så vi vil først fokusere på denne.

 

Lille og farlig eller stor og ufarlig?

Det er ikke altid tilstrækkeligt blot at måle den samlede koncentration af kolesterol for at vurdere risikoen for hjertekarsygdomme. Det kan være vigtigt at måle antal og størrelsen på molekylerne og partikelkoncentrationen, hvilket man ikke måler i en standardblodprøve i Danmark. Den samme koncentration kolesterol kan dække over mange små, farlige molekyler eller færre store, ufarlige molekyler.

Kolesterol_billede_skaleret.png

LDL-molekylerne kan enten være store og luftige eller små og meget kompakte (small dense). De ’small dense’ LDL-molekyler (sdLDL) er de farlige kolesterolmolekyler, der nemt trænger ind i karvæggen og laver fedtaflejring og med tiden inflammation, altså betændelse i karrene (uden bakterier), som er en vigtig del af mekanismen i blodpropper. Små LDL-molekyler (sdLDL) ses hyppigst hos mennesker med sukkersyge eller forstadie til sukkersyge og evt. metabolisk syndrom, som er en forstyrrelse i kroppens omsætning af næringsstoffer, så man udvikler insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.

Man kan altså måle både antallet af partikler og koncentrationen af kolesterol i partiklerne.

Antallet af LDL-partikel er en langt stærkere markør for sygdom end koncentrationen af LDL. Hvis partikelantallet er forhøjet, er det en risiko, selvom den samlede LDL-koncentration er normal. En standard blodprøve vil i dette tilfælde dog kun fortælle, at LDL-kolesterol-koncentrationen er normal – et normalt LDL-kolesteroltal.

 

Andre markører for hjertekarsygdomme

Der er mange andre markører, der forudsiger risikoen for fedtaflejring i karrene og dermed dannelse af åreforsnævring og blodpropper.

  • Triglycerid er ’frit fedtstof’ i blodet og er også en risikofaktor for hjertekarsygdom. Triglycerid stiger med højt indtag af sukker, usundt fedt og alkohol, og det falder forholdsvis hurtigt, når kost og livsstil ændres
  • Lipoproteiner som ApoA, ApoB og ApoE er generelt stærkere forudsigende markører for hjertekarsygdom end standard kolesterolmåling er. ApoA er beslægtet med det tidligere nævnte HDL (High Density Lipoproteins) og ApoB med LDL (Low Density Lipoproteins). ApoE er en særlig stærk markør. Hvis man har en bestemt variant heraf (ApoE (4/4)), har man særligt forhøjet risiko for udvikling af hjertekarsygdom og skal indgå i et helt særligt forebyggelsesprogram mht. forebyggende medicinering og livsstil (læs mere om dette nedenfor)
  • Lp(a)-masse og -partikelkoncentration er en stærk forudsigende markør for hjertekarsygdom. Lp(a)-masse er en abnorm type LDL, hvis genetik typisk går i arv i familier, og hvis den er forhøjet, er det ensbetydende med øget risiko for hjertesygdom. Lp(a) sænkes mest effektivt ved at sænke den samlede mængde LDL-kolesterol (se skema nedenfor), ligesom Niacin (B9-vitamin) også er meget effektiv til at sænke Lp(a)
  • Homocystein er en aminosyre, som i meget høje koncentrationer kan skade indersiden af arterievægge, og derfor er en risikomarkør for især blodpropper i hjertet
  • Hs-CRP er en sensitiv markør for, om der er inflammation i karvæggen; med andre ord: Er der en igangværende sygdomsproces i karrene, der kan lede til blodpropper?
  • Omega3-index i blodet – hvis dette er lavt, er det en tydelig risikofaktor. Det gælder om at have så højt et omega3-index som muligt, altid over 8 %. Hvis man har et lavt omega3/6-index, kan fokuseret omega3-tilskud derfor være beskyttende i forhold til hjertekarsygdom

 

Genetisk disposition

Der er en genetisk disposition for hjertekarsygdom, der kan måles ved genotypen for ApoE (Apolipoprotein E). Mennesker, der har en bestemt genetisk kodning for ApoE, har en signifikant højere risiko for hjertekarsygdom, og det er ofte meget hyppigt forekommende i disse familier.

Personer med denne genetiske kodning er mere resistente over for både medicinsk behandling og livsstilsændring, men har behov for begge indsatser. Disse personer tåler meget mindre fedt end andre; også selvom det er de sunde fedtstoffer. En kur for personer med denne genetiske kodning for ApoE er altså en diæt, der indeholder en meget lav mængde fedtstoffer.

 

Medicin og kost

Kolesterolsænkende medicin, statiner, kan mindske antallet og koncentrationen af kolesterolmolekyler, men har ikke indflydelse på størrelses-fordelingen af kolesterolmolekylerne. Der kan med andre ord være en lige så skæv fordeling af de små, skadelige kolesterolmolekyler og de store, ufarlige på trods af behandling med medicin.

Derimod har omega3-fedtsyrer (fisk, hørfrø, hampefrø, fiskeolie), kost med lavt indtag af kulhydrat, niacin (Vitamin B9) og niacin i kombination med statiner (kolesterolsænkende medicin) samt regelmæssig træning og vægttab alle vist effektivt at øge størrelsen på LDL-partikler.

I dette skema kan du få et overblik over, hvordan du gennem livsstil kan ændre markørerne og dermed risikoen for fremtidig hjertekarsygdom:

Kolesterol_skema_skaleret.png

 

Hvad så med de æg? Må man spise dem?

Man må gerne spise æg. Æg er en sund kilde til både en blanding af fedtsyrer og proteinstoffer, og spis gerne økologiske æg for minimering af den toksiske belastning. Æg kan sagtens indgå i den daglige kost, men selvfølgelig alt med måde. Anbefalingerne siger, at man kan spise ca. et æg om dagen, altså i gennemsnit syv æg om ugen, uden at der er øget risiko for hjertekarsygdom.

 

Konklusion: Sandheden er nuanceret

Alt i alt er sandheden om kolesterol meget mere nuanceret, end hvad standardmålingerne kan vise. Når man analyserer en typisk kolesterolprofil-blodprøve, får man tal på disse parametre:

  • Total kolesterol (koncentration) (skal være < 5,0 mmol/l)
  • HDL (skal være >1,0 mmol/l)
  • LDL (skal være <3,0 mmol/l)
  • Triglycerid (skal være <2,0 og helst < 1,5 mmol/l)

De enkelte parametre har grænseværdier (i parentes), der helst skal overholdes, meeeen der er en meget vigtig faktor i forholdet mellem tallene! Således kan et højt HDL mindske risikoen ved et højt LDL, da fordelingen mellem de to har betydning. Jo lavere fordeling jo bedre.

 

Hvordan kan man vide, om et forhøjet kolesteroltal er farligt eller ej?

Det nemmeste er at blive halspulsårescannet og se, hvordan ens halsarterier ser ud. Hvor tyk er karvæggen? Er der fortykket karvæg, fordi der er fedtophobning, ja, så tager man skade og har risiko for fremtidig sygdom.
Er der ligefrem plaquedannelse? Og hvis ja, hvor store og aktive er de plaques?  Er det gamle forandringer eller er de friske?
Alle disse oplysninger fås ved en simpel ultralydsscanning.

 

Hvad skal man spise, hvis man har ”forhøjet kolesterol”?

Afhængig af, hvad de nærmere tests viser, kan der være forskellig rådgivning for den enkelte. Det er altid en individuel vurdering, både mht. dispositioner og aktuel situation, der afgør den enkelte persons rådgivning. Men overordnet er der nogle fællesnævnere for kostrådene, hvis man er i øget risiko for hjertekarsygdom:

  • Først og fremmest skal man minimere indtagelse af usunde madvarer, junkfood, fastfood og færdigtilberedt mad pga. øget mængde usunde fedtsyrer, salt og sukker
     
  • Herefter bør man minimere indtagelse af hurtigt-optagelige sukkerarter som sodavand, slik, kage osv. samt chips og fødevarer med et meget højt fedtindhold, som ikke er naturligt forekommende (forarbejdet mad)
     
  • Samtidig kan man øge mængden af de sunde fedtstoffer, som f.eks. oliven, olivenolie, fisk, avocado, nødder og mandler, frø og kerner (sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, chiafrø osv.)
     
  • Med hensyn til animalske fedtstoffer anbefales magre kødtyper, gerne mindre mængde rødt kød generelt (og altid høj kvalitet), mere fjerkræ og fisk. Derudover mejeriprodukter i mindre mængder, herunder mere magre oste og mindre smør og fløde
     
  • Og så skal man selvfølgelig som altid sørge for at få masser af grøntsager og bær og lidt frugt, da disse fødevarer indeholder plantenæringsstoffer, som har masser af gavnlige virkninger

 

Få indsigt i din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme

Har du tidligere fået målt et højt kolesteroltal, og ønsker du indblik i og rådgivning om dette? Eller ønsker du at få svar på, om du bærer rundt på risikomarkører for at udvikle hjertekarsygdomme?

Pia Norup tilbyder måling af risikomarkører ved hjælp af ”Comprehensive Cardiovascular Risk Profile”. Her ser hun på et bredt spekter af risikomarkører for hjertekarsygdom i kombination med kropssammensætning, BMI, vægt, fedtprocent og livvidde og rådgiver dig om, hvordan du gennem livsstilsændringer kan sænke din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.

Læs mere om Pia Norup her og kontakt os på 3977 7070 eller mail info@cfrhospitaler.dk, hvis du ønsker en konsultation hos Pia.