Hvad kan du gøre ved skinnebensbetændelse?


Mange løbere kender til smerterne ved skinnebensbetændelse. Men hvad kan man gøre? Vi har samlet nogle gode tips om skinnebensbetændelse fra vores fysioterapeuter.

 

Hvad er skinnebensbetændelse?

Skinnebensbetændelse opstår, når musklerne i skinnebenet er blevet overbelastede. Overbelastningen gør, at senefæstet mellem muskel og knogle bliver irriteret og betændt, hvilket udløser de karakteristiske smerter.

 

Hvile, aflastning og udspænding

Er skaden sket, kan du selv gøre meget. For det første skal musklerne have hvile, så prøv med en anden form for træning – f.eks. cykling – og sørg for at udspænde de ømme muskler. Når generne er begyndt at fortage sig, kan du stille og roligt prøve at løbe igen. Sørg for, at du har de rigtige løbesko med den rigtige stødabsorption og støtte.

 

Gentagne betændelsestilstande

Rammes du af lidelsen igen og igen, er der sandsynlighed for, at du har en ubalance i dit bevægemønster, så der opstår en skæv belastning af dine underben.  Her kan vores fysioterapeuter hjælpe med en individuel undersøgelse og vejledning i netop dit problem.

I meget sjældne tilfælde kan man overveje en operation, hvis øvrig behandling ikke har givet tilfredsstillende effekt efter 6 måneder.

 

Du finder kontaktinformationer til vores fysioterapeuter her.