Kan jeg komme igennem lufthavnen med skruer og skinner i kroppen?


Vil scanneren i lufthavnen give sig til at hyle pga. skruerne i min ryg? Kan jeg gå igennem security med min nye hofte, uden at scanneren reagerer? Kan jeg få en kopi af mit røntgenbillede, som jeg kan have med i lufthavnen? Disse og lignende spørgsmål får vores læger og radiografer rigtig ofte! Vi giver dig svarene her.

 

Spørgsmål:

Kan jeg gå i gennem security med min nye hofte, uden at scanneren reagerer?
Kan jeg gå i gennem security med skruerne i mit håndled?

Svar:

JA. De fleste implantater (skruer, skinner osv.) er i dag lavet af titanium, som ikke er magnetisk og derfor ikke vil give udslag i lufthavnens metaldetektor. Ældre implantater er ofte lavet af rustfrit stål, som ligeledes ikke er magnetisk. Skulle det alligevel ske, at scanneren giver lyd fra sig, har mange lufthavne helkropsscannere, som vil vise, at der er tale om indopererede implantater.


Spørgsmål:

Kan jeg bruge en kopi af mit røntgenbillede som dokumentation for implantater?

Svar:

Du er velkommen til at få en kopi af dit røntgenbillede printet ud, men en kopi af et røntgenbillede bliver sjældent godtaget som dokumentation. Et billede kan meget nemt kan forfalskes – røntgenbilleder kan findes på nettet, og det relevante CPR-nummer kan tilføjes på billedet. Langt de fleste lufthavne har dog nu helkropsscannere, som gør behovet for dokumentation overflødigt. Med helkropsscanneren kan lufthavnspersonalet hurtigt se, at der er indopereret f.eks. et nyt knæ, en skinne eller skruer.