Pressemeddelelse


Capio AB køber sig ind i CFR Hospitaler.

Capio AB har valgt at træde ind i det danske marked for private hospitaler gennem opkøb af 70% af CFR Hospitaler A/S. De tidligere hovedaktionærer i selskabet fortsætter som aktionærer, og ledelsen af selskabet fortsætter uændret. Den planlagte indtræden i Capio koncernen sker i januar 2017.

Capio A/B, som er noteret på børsen i Stockholm er Skandinaviens største private hospitalskoncern, med virksomheder i Frankrig, Tyskland og Skandinavien. Capio har en lang erfaring indenfor hospitalsdrift og driver blandt andet sygehus for det offentlige i Stockholm, samt talrige behandlingssteder indenfor alle væsentlige lægelige specialer i ovennævnte lande.

CFR- Hospitaler har fire hospitaler i Danmark med tilbud om behandling indenfor 21 lægelige specialer. Virksomheden har en lang historie i Danmark efter etablering i 2004 og har mere end 80.000 patientkontakter og udfører over 8000 operationer om året, idet man leverer ydelser til det offentlige, forsikringsselskaber og private.

Ved opkøbet bliver CFR Hospitaler forankret i en stor koncern med stabilitet og kvalitet som hovedmål. Dette er en del af en langsigtet strategi, hvor selskabets fremtidige udviklingsmuligheder er forbedret.

”Vi er meget glade for at blive en fremtidig del af Capio koncernen. Vi er veletableret i Danmark, og vi har fokus på at levere medicinsk behandling af højeste kvalitet. Sammen med Capio ser vi muligheder for at fortsætte denne udvikling med en meget erfaren og stærk partner, som har en lang erfaring indenfor levering af højkvalitets sundhedsydelser i mange europæiske lande. Som direktør for selskabet ser jeg frem til at blive en del af et erfarent og veldrevet internationalt selskab med fokus på højkvalitets behandling”, udtaler Thomas Kiær, direktør for CFR Hospitaler.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Thomas Kiær, adm. direktør                                                           Anette Lystrup, HR‐ & økonomidirektør

Telefon 40 10 68 95                                                                          Telefon 25 28 06 76