Råd til at undgå blærebetændelse


Vi har bedt vores urologer om et par tips til, hvordan du kan undgå blærebetændelse. Se dem her.

Nogle lider af hyppige blærebetændelser – andre oplever det meget sjældent. Især mange kvinder har stiftet bekendtskab med blærebetændelse. Det skyldes, at kvinders urinrør er kortere end mænds, og bakterier derfor lettere kommer i kontakt med blæreslimhinden.

 

Uanset hyppigheden følger her et par råd til at undgå blærebetændelse:

  • Hold dig ikke for længe – heller ikke hvis du har selskabsblære. Du skal faktisk helst lade vandet mindst hver 3.-4. time
  • Undgå at sidde på et koldt underlag og sørg for ikke at fryse omkring underlivet og benene
  • Drik masser af væske - mindst 2 liter i døgnet
  • Husk at gå på toilettet og tømme blæren efter samleje. På den måde mindskes risikoen for, at bakterier kommer i kontakt med blæreslimhinden