Vi genoptager operationer i fuld bedøvelse efter påske


Sundhedsstyrelsens påbud om at lukke ned for alle operationer i fuld narkose er blevet trukket tilbage, og vi kan derfor igen modtage patienter til operationer på alle vores hospitaler. Dog med undtagelse af plastikkirurgiske operationer uden lægelig indikation samt kosmetisk behandling for åreknuder.

Skulle de offentlige hospitaler få brug for vores kapacitet, står Capio CFR naturligvis stadig til rådighed!

Læs mere her.


Vi har brugt påskedagene på at indkalde personale og gøre klar til igen at modtage patienter. Afventer du en operationstid, vil du blive kontaktet af vores sekretærer en af de nærmeste dage.

Sikkerheden er førsteprioritet!

Vi er glade for igen at kunne tage imod patienter på vores fem hospitaler landet over! Trygheden og sikkerheden for både vores patienter og ansatte ligger os naturligvis meget på sinde, og vi følger selvfølgelig fortsat retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen og øvrige myndigheder for at mindske risikoen for smittespredning.

Vi anbefaler fortsat personer i særlig risiko for at få alvorlige/livstruende symptomer ved smitte med coronavirus at udskyde deres tider til operation/behandling. Den opdaterede liste over risikogrupper kan findes her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Tilhører du risikogruppen, og har du en tid hos os, anbefaler vi dig at kontakte os og få flyttet din tid. Du finder kontaktinformationer til vores hospitaler her.

Med venlig hilsen

Capio CFR