BRYSTFORSTØRRELSE - FORUNDERSØGELSE OG OPERATION


 

Før operationen

Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil speciallægen undersøge og tage mål af dine bryster. Du vil blive informeret om de forskellige brystimplantat-typer, operationen, senfølger og eventuelle komplikationer.

Ud fra dine forventninger og speciallægens anbefalinger vil man planlægge, hvilken implantattype og størrelse som bedst er egnet til dig. Speciallægen vil vise dig ”før og efter” billeder af andre patienter således, at du vil få et realistisk indtryk af det forventede kosmetiske resultat.

Inden operationen bør man få foretaget en mammografi og evt. ultralydskanning af brysterne, såfremt man er over 45 år eller er genetisk disponeret for brystkræft senest 14 dage før planlagt operation.

Efter en evt. endt ammeperiode skal brysternes størrelse have været konstant i mindst 3 måneder før operation foretages.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.


Operationen

Operationen foretages i fuld bedøvelse. Implantaterne lægges sædvanligvis ind via et lille snit i folden under brysterne. 

Implantaterne lægges ind i en lomme bagved den store brystmuskel. Såfremt brysterne er slappe og hænger kan man vælge at lægge implantaterne bagved kirtelvævet dvs. foran musklen for at undgå et brystløft. Hænger brysterne meget må man dog regne med at man skal have foretaget et løft.

Såfremt det er muligt anbefales det dog, at man får lagt implantaterne bag musklen idet man bedre kan blive undersøgt for brystkræft senere.

Operationen varer ca. 1 time.

Under operationen gives antibiotika for at hindre betændelse. For at mindske smerten efter operationen, lægges et lokalbedøvende stof i den lomme, hvor implantatet lægges ind.

Såret syes i flere lag og dækkes med plaster. Herover lægges en forbinding.

TILBYDES HER:
 

LYNGBY
tlf. +45 3977 7070

 

LÆGER

Trine Foged Henriksen

Overlæge i plastikkirurgi, PhD

Capio CFR Lyngby

Trine Foged Henriksen

Benedikte Thuesen

Speciallæge i plastikkirurgi


Capio CFR Lyngby

Benedikte Thuesen