VÆGTTAB MED MIDLERTIDIG MAVEBALLON

En maveballon (intragastrisk ballon) er en blød silikoneballon, der placeres i mavesækken og fyldes med sterilt saltvand. Maveballonen fylder delvist mavesækken, hvilket giver en mæthedsfølelse. På siden her kan du læse mere om maveballonen og behandlingen med maveballon.

 

Hvilken type maveballon anvender Capio CFR?

Hos Capio CFR anvender vi MEDSIL GB1 maveballon, som er CE-mærket medicinsk udstyr.

Maveballonen er lavet af holdbart, elastisk højkvalitetssilikone og kan ligge i mavesækken i 6 måneder. Ballonen fyldes typisk med ca. 500 ml saltvand, men kan indeholde op til 700 ml saltvand.

I 2016 blev der implanteret mere end 15.000 MEDSIL maveballoner på verdensplan.

 

Hvordan virker maveballonen?

Maveballonen placeres i mavesækken og fyldes med saltvand, så den optager plads i mavesækken og giver mindre plads til mad. Ballonen fyldes som oftest, så den har størrelse som en grapefrugt. Derudover giver ballonen giver en mæthedsfornemmelse, da hjernen får besked om, at der er indhold i mavesækken.

 

Hvordan placeres maveballonen?

Ballonen føres ned i mavesækken gennem spiserøret ved hjælp af en kikkert (endoskopi) og fjernes på samme måde efter 6 måneder. Indgrebet udføres i lokalbedøvelse.

 

Hvor meget kan man tabe sig med en maveballon?

Alt efter behandlingens varighed og din startvægt vil du i gennemsnit kunne tabe dig 15-20 kg. Enkelte vil dog opleve ikke at tabe sig.

 

Hvem kan have effekt af en maveballon?

Du skal være fyldt 18 år for at få en maveballon. Derudover skal dit BMI være på 27 eller derover. Behandlingen er ikke godkendt i Danmark til behandling af personer med et BMI på under 27.

Vægttab med maveballon er ikke en nem løsning, men skal ses som hjælp til at komme i gang med at tabe sig. For at få effekt af behandlingen skal man være motiveret for livsstilsændringer og følge lægens anvisninger.

 

Hvem kan ikke blive behandlet med maveballon?

Personer, der f.eks. tidligere er opereret på mavesækken eller har alvorlig sygdom i hjerte, lunger, lever eller nyrer, er uegnede til behandling med maveballon. Derudover er der visse typer medicin, som ikke må kombineres med behandlingen med maveballon, f.eks. Marevan og Hjertemagnyl.

 

TILBYDES HER:
 

AARHUS
tlf. +45 8612 1186

 
PATIENTINFORMATION

LÆGER

Anders Tøttrup

Overlæge, Mave-tarmkirurgi


Capio CFR Aarhus