TYPER AF MAVEBALLON

Hos Capio CFR anvender vi tre forskellige maveballoner. Alle ballonerne er myndighedsgodkendte og gennemtestede.

Du kan læse om de forskellige balloner herunder. Ved den gratis forundersøgelse informerer vi dig nærmere om forskellene på de forskellige balloner og hjælper dig med at vælge den type, som passer bedst til dine behov.

 

MEDSIL maveballon

Medsil maveballon er CE-mærket medicinsk udstyr lavet af holdbart, elastisk højkvalitetssilikone. Ballonen kan ligge i mavesækken i 6 måneder.

Maveballonen fyldes typisk med ca. 450-500 ml saltvand, men kan indeholde op til 700 ml saltvand.

I 2016 blev der implanteret mere end 15.000 Medsil-maveballoner på verdensplan. Ballonen er gennemtestet, og der er kun beskrevet få komplikationer ved dens anvendelse.

 

Orbera 12 måneders maveballon

Orbera 12 måneders maveballon er ligeledes fremstillet af højkvalitets silikone. Denne ballon kan ligge i mavesækken i 12 måneder.

Orbera 12 måneders maveballon fyldes typisk med ca. 450-500 ml saltvand, men kan indeholde op til 700 ml saltvand.

Orbera-systemet har været anvendt i ca. 20 år, og ballonerne er godkendt både i EU og i USA.

 

Spatz3 justerbar maveballon

Spatz3 justerbar maveballon er lavet af medicinsk silikone i høj kvalitet. Den er udstyret med en ventil, som giver mulighed for justering af størrelsen af ballonen, hvilket muligvis øger dine chancer for at få de bedste resultater af behandlingen.

Spatz3 justerbar maveballon fyldes med farvet saltvand. Mængden af saltvand afgøres ved en kikkertundersøgelse, og ballonen kommer til at optage omtrent en tredjedel af volumen af mavensækken.

Oplever du en for øget mæthedsfornemmelse med Spatz3, kan maveballonens størrelse mindskes, mens den på samme vis kan øges, hvis det modsatte er tilfældet. Lægen kan justere ballonens størrelse, mens den stadig befinder sig maven, og proceduren er derfor relativt nem.

 

TILBYDES HER:
 

AARHUS
tlf. +45 8612 1186

 
PATIENTINFORMATION

LÆGER

Anders Tøttrup

Overlæge, Mave-tarmkirurgi


Capio CFR Aarhus